Rally lydighed

Rally er baseret på et samarbejde mellem hund og fører, hvor men udfører forskellige lydighedsøvelser, der sættes op som en bane, hvor øvelserne er vist på skilte. Tunnel, felt, kegler og spring indgår også i rally. Der findes mange forskellige øvelsessammensætninger, som man lærer hver for sig, senere laves små moduler, og til konkurrencer står skiltene, så man går en hel bane.

Vi lægger meget vægt på at hunde og fører får et godt samarbejde, vi bruger meget at belønne hundene med de ”fri øvelser”, når vi træner.

Vi elsker glade og logrende haler.

Vi har lavet en ”rød tråd”, der gør, vi har struktur i træningen, som gør det nemmere for hundeførerne at lære/huske de forskellige skilte. Vi træner alle skiltene på de forskellige niveauer, og vi lægger stor vægt på, at alle øvelser fra start indlæres på både højre og venstre side, samt at hundene går/sidder i de rigtige positioner, da der kræves præcision i øvelserne.

Hvis den enkelte hundefører senere skulle få lyst til at prøve kræfter med en konkurrence, så er man rustet til dette. I rally må hundeførerne tale med hunden i banegennemløbet, i begyndelsen har man line på, øvrige uden line.