DcHs lydighedshold

Når man har afsluttet hvalpe- og unghunde kurset, har man mulighed for at fortsætte træningen i DcHs lydighedsklasse C. Her arbejdes der videre med øvelserne lineføring, stå, sit og dæk. Samt med apport, spring, fremsendelse, frit søg, rundering og sporsøg.  Er hunden dygtig og man har lyst til at komme videre, kan man gennem konkurrence deltagelse kvalificere sig til oprykning til næste klasse nemlig B-klassen. Her øges sværhedsgraden af øvelserne. Videre til A-klassen og endelig til E-klassen, som er den absolut sværeste klasse.

Træning i lydighed.

Beskrivelse af træningen på C-B holdet.

På et kombineret C-B hold træner vi B program med de erfarne hundeførere og C program
med mindre erfarne hundeførere. Øvelserne indlæres på en for hund og fører sjov og
motiverende måde. Lydighedstræning er ikke spor kedelig, som det måske lyder til, det er
både lærerigt og interessant.

I og med C og B holdet træner sammen, får C hundeførerne i et roligt tempo indblik i
øvelserne i B programmet.

Somme tider trænes der udenfor træningsarealerne, således hundene lærer at blive
udfordret i andre omgivelser. Det er en vigtig del af træningen, som fremmer hundenes
selvsikkerhed og giver personen bag god erfaring som hundefører.