Guide til at oprette ny bruger på DcH Aalborgs klubmodul

Her er en kort guide der beskriver hvordan du opretter en ny bruger på DcH Aalborgs klubmodul.

Hvis du har været oprettet I DcHs gamle system skal du bruge dit gamle medlemsnummer. Hvis du ikke kender det så kontakt enten din træner eller vores kasserer Stefan på kasserer@dch-aalborg.dk

Hvad du skal bruge

  • Dine egne oplysninger (navn, bopæl, telefonnummer og email)
  • Din(e) hund(e)s oplysninger (kaldenavn, fødselsdato, race, køn)
  • Hunden(e)s stambogsnummer, stambogsnavn og chipnummer anbefales, men kan indtastes senere
  • Hvis du er tidligere medlem skal du bruge dit gamle medlemsnummer

Komme i gang

Start med at åbne klubmodulet på adressen: https://dchaalborg.klub-modul.dk/

For at komme i gang med at oprette en bruger tryk på “bruger” ikonet i det højre hjørne øverst på siden.

Der kommer en menu frem. Vælg “Opret profil”

Start med at oprette din(e) hund(e)

Øverst på siden vil du se følgende:

Her kan du oprette din(e) hund(e). Hvis du ikke kender din hunds stambogsnummer, stambogsnavn eller chipnummer, eller det ikke er relevant for den pågældende hund, behøver du dem ikke nu. Du har mulighed for at tilføje dem senere.

Hvis du har flere hunde tager du én hund ad gangen. Rækkefølgen er ikke vigtig.

Skriv hundens oplysninger ind i formularen. Derefter trykkes der på “Gem hund”

Der vil poppe en lille boks frem oven over “Opret hund(e)” sektionen. Her vil der være alle detaljerne for den hund som du har indtastet.

Gentag hvis du har flere hunde på samme måde, ved at udfylde formularen og tryk “Gem hund”. Hver hund vil komme frem i hver deres lille boks oven over “Opret hund(e)” sektionen.

Personlige oplysninger

Under “Opret hund(e)” sektionen kommer der nogle sektioner til dine egne oplysninger. Den første er “Navn og adresse”. Udfyld den med dine oplysninger.

Den næste er dine kontakt oplysninger. Du behøver ikke indtaste “Ekstra mobiltelefon” og “Fastnettelefon” hvis du ikke har nogen eller ikke ønsker det.

Efterfølgende kommer der oplysninger om din fødselsdato og køn.

Den næste sektion er din e-mail adresse. Du skal indtaste din primære e-mail adresse to gange både i feltet Email og feltet Bekræft email. Du behøver ikke indtaste “Ekstra email” og “Ekstra email 2” hvis du ikke har nogen eller ikke ønsker det.

Du kan markere “Tilmeld nyhedsbrev” hvis du ønsker at modtage nyhedsbreve fra os, men det er ikke et krav for at oprette dig som medlem.

Den næste sektion er hvis der er en sekundære hundefører eller hvis du har været medlem før.

Din profil oplysninger

Den næste sektion handler om selve din profil på klubmodulet. Brugernavnet vil være det som du skal bruge til at logge ind igen. Det vil ikke bruges på f.eks. holdlister eller konkurrence kataloger. Det er udenlukkende til brug for at logge ind på min profil.

Vælg også en adgangskode. Denne skal du bruge sammen med dit brugernavn for at logge ind.

Hvis du markere “Husk mig”, vil den computer som du bruger huske dine oplysninger til næste gang.

Vælg om dit portrætfoto (profilbillede) må deles og ses af andre. Du kan ikke tilføje et portrætfoto under selve oprettelsen, men kan gøre det senere.

Marker “Jeg accepterer samtykkeerklæringen”. Dette er nødvendigt for at kunne oprette en bruger på klubmodulet. Hvis du trykker på ordet “samtykkeerklæring” kommer der en nye side frem der beskriver samtykkeerklæringen.

Gem din nye profil

Vi er ved at være færdige nu. Tryk på “Opret profil”. Din profil vil nu blive oprettet og du kommer videre til betalingssystemet.