Leg med din hund udendørs – Aktivering på gåture og i haven

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Udgivet Jun 26, 2009

Naturen har en masse at byde på når det gælder aktivering.
Gør gåturene sjove! Det styrker forholdet mellem dig og din hund.
Man kan lave faste ”stationer” undervejs på den faste gå-rute.
På den måde kan du opnå, at din hund interesserer sig mere for næste ”station” og dig end foralt muligt andet.

Finde guffer

  • Det kræver en masse energi for hunden at bruge næsen.
  • Brug fældede træer, hule træer, bunker af grene, større sten, visne blade, stejle skrænter, skovlegepladser o.s.v. til at smide guffer som hunden skal finde. Jo vanskeligere terræn, desto større udfordring for hunden. Gør det nemt i starten. 
  • Makrelguf på tube eller lignende kan smøres på træstammer, blade, sten, mursten m.m.
  • Frolic og lignende guffer med hul i midten kan sættes på lave grene.
  • På stranden kan man grave tørre guffer lidt ned i sandet ellers prede dem i områder med sten.
  • Guffer i vand. Hvis der ikke er for store bølger kan man smide guffer i det lave vand ved bredden og lade hunden finde dem. Nogle hunde bliver så dygtige, at de kan finde guffer på 10 – 20 cm vanddybde. (Hunde kan faktisk at lugte guffer på vandoverfladen). Soppebassiner og baljer og små vandløb kan selvfølgelig også bruges. Bemærk, at nogle guffer flyder og andre synker. Prøv dig frem med sværhedsgraden.
  • Put guffer i bøtter, punge, penalhuse m.m. og gem beholderen. Lad hunden søge. Inden du begynder den øvelse, skal hunden selvfølgelig kunne aflevere ting til dig. Du skal først lære hunden, at det det er enormt spændende at DU åbner beholderen og lader hunden spise af den. Gør et kæmpe nummer ud af det. Du skal helst opnå, at hunden synes det er sjovere at aflevere beholderen til dig, i stedet for selv at åbne den.

Balanceøvelser o.lign

Balanceøvelser styrker selvtilliden og kropskontrollen. Hvis din hund er usikker, er det vigtigt at starte med noget der er nemt!

  • Lær hunden at gå balance på bænke og borde, træstammer, sten, legeredskaber og broer og hvad du ellers kan finde.
  • Gå over stabile bunker med træstammer i skoven.
  • Gå mellem mange nedfaldne grene eller områder med større sten.
  • Hunden kan også lære at stå på større sten, ting der vipper, stole, hoppebolde o.lign.
  • Udvid med at f. eks. træne stå, sit, dæk på forskellige ting i forskellige højder.
  • Gå på badebroer eller andre åbne broer, kan for nogle hunde være en stor udfordring

Legepladser kan byde på en masse udfordringer

  • Kig på legepladserne omkring dig. Start altid forsigtigt, så du ikke skræmmer hunden.
  • Brug ikke redskaber der er glatte af regn eller frost!
  • Brug ALDRIG legepladserne til hundetræning, hvis der er børn på pladsen!!!!!
  • Træn kun når legepladsen er tom (ofte om aftenen).
  • Gynger: små hunde kan sidde på skødet mens man gynger, større hunde KAN faktisk lære at sidde på et bilddæk og blive forsigtigt gynget.
  • Vippedyr: Hunden kan sidde på dem mens man vipper forsigtigt
  • Legehuse: man kan hoppe op på borde og bænke og lave øvelser
  • Karruseller. kør ikke hurtigt!
  • Rutsjebaner: nogle hunde synes det smaddersjovt- andre hader det. PAS PÅ hunden må under ingen omstændigheder falde ned!
  • Sandkasser: mange sandkasser har en kant hunden kan lære at gå balance på.
  • Skovlegepladser har ofte mange ting, hvor man kan øve balance, over/under, gemmeguffer, osv.
  • Find selv på mere…

Byggepladser og vejarbejde (selvfølgelig IKKE imens der arbejdes på stedet!)

  • Her kan man ofte finde store hule cementrør, man kan sende hunden igennem.
  • Byggematerialer man kan gå balance på.
  • Mærkelige underlag man kan gå på: jernplader o.lign.
  • Se dig omkring og brug mulighederne.

Bymiljø.

Her kan man bl.a. finde:

  • Lave skilte kan hunden gå under eller lave zig-zag øvelser omkring.
  • Bænke og borde kan bruges til mange øvelser
  • Telefonbokse kan man gå ind i og lave øvelser
  • Trapper man kan gøre ting på
  • Springvandskanter man kan gå balance på
  • Statuer, der måske kan bruges til noget
  • Legepladser
  • I industrikvarterer er der ofte store græsarealer og om aftenen og i weekenden er der fred og ro til sportræning m.m…
  • Miljøtræning på gågader, havne, ved byggepladser, på jernbanestationer, ved butikker,o.s.v.

Springe over og kravle under

  • Spring over stammer, bænke, sten, legeredskaber på legepladser m.m.
  • Lær også hunden kommandoen ”under”. Lad den kravle under bænke, borde, grene o.s.v.

Gemmeleg(kræver at hunden er uden line)

  • Hvis I er flere på gåturen, så kan I skiftes til at gemme jer for hunden. HUSK at belønne når hunden finder jer.
  • Hvis du går tur selv, så ”bliv væk” når hunden er uopmærksom på dig. Du kan forsvinde mellem træer, bag en mur, bag en bil, i høj beplantning og hvis græsset er højt nok, så smider du dig bare ned på maven. Det lærer hurtigt hunden at den skal holde øje med dig.Indkaldet bliver også ofte bedre. HUSK belønning.

Varier gåturen

  • Småløb måske lidt undervejs
  • Vend pludselig om
  • Lad som om du finder guffer de særeste steder og vis hunden dem – det giver opmærksomhed.
  • Lav små øvelser ind imellem: stå, sit, dæk, rulle, kravle, pote, danse, gå baglæns eller andet. Beløn hver gang!
  • Hvis hunden er uopmærksom- så prøv om du kan stikke af fra den i modsat retning…Beløn når hunden indhenter dig. 

Agility i hus og have. Man kan komme langt med ting man kan finde i udhuset!

  • Underlag: papkasser, plastik, bobleplast m.m.
  • Tunnel: kan lave af gammelt gulvtæppe eller liggeunderlag 
  • Pose: kan laves med en stol og et tæppe
  • Plastikstrimler, stof eller anden kan sættes på en stang mellem to stole
  • Gennem store papkasser, affaldssække eller andet
  • Over: spring kan lave af kasser /spande og kosteskafter eller bambuspinde 
  • Under: stole og alt muligt andet
  • Zig-zag kan laves mellem bambuspinde eller andet
  • Mikado: spred et stort mikado og lad hunden gå finde guffer imellem pindene.
  • Stige: kan bruges til at gå imellem eller på trinene

Kontakttræning

Hvis du vælger at bruge hundens navn til kontaktøvelsen, må du fremover kun bruge navnet hvis hunden skal søge øjenkontakt med dig!
Du kan bruge en kommando: kig på mig, watch eller andet. Du kan bruge en lyd: smaske, klikke med tungen, knipse med fingrene eller andet.eller lav en lyd/kommando der betyder ”kig på mig”.

  • Sig hundens navn/lyden én gang og hold godbidden op foran hovedet/øjnene. I det sekund hunden kigger på dig, roder / klikker du og giver en godbid.
  • Jo dygtigere hunden bliver, desto længere kan du trække det med at give godbid (så længe hunden kigger dig i øjnene). Hvis hunden mister fokus/kigger væk skal den ikke belønnes.
    Kommandoen skal kun siges én gang.
  • Når øvelsen er lært, så prøv at gå baglæns. Hvis hunden følger med og holder øjenkontakten er den ved at forstå øvelsen.
  • Gå hurtigt lidt væk og vend ryggen til. Bliv stående med ryggen til ( Du kan også sætte dig på hug) og kald på hunden. Hunden skal nu komme hen til dig og søge øjenkontakt.
  • Når hunden kan sidde stille og kigge på dig i 3-5 sek. kan du udvide øvelsen med at holde godbidden i hånden ud for kroppen (skuldrehøjde) og sig lyden navn. Hvis hunden har lært øvelsen godt nok, vil den søge øjenkontakt i stedet for at se på hånden med godbidden.
  • Læg en guf på jorden (som du kan nå at sætte foden på, hvis hunden vil tage den). Lad hunden få den, når den har haft øjenkontakt med dig
  • Træn det også øjenkontakt, når hunden går på plads. Hunden skal kigge dig i øjnene.

Hunden skal fremover se på dig:

  • inden den slippes af snoren
  • inden I går ud af døren
  • inden hunden lukkes ud af bilen
  • inden den får lov at lege med en anden hund
  • inden du starter en øvelse
  • inden hunden får mad
  • under leg
  • og så videre.
  • Jo oftere I har kontakt, desto bedre kontrol har du på hunden!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *