Hundens smagssans

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Foto: Thomas Thorsen

Udgivet Jul 17, 2008

Hunde spiser ikke på samme måde som mennesker. De hugger maden i sig og smager tilsyneladende ikke på den, før de sluger den.
Smag er ikke så vigtig for hunde, som for mennesker, men smag betyder alligevel meget for hunde.
At hunde hugger maden i sig, skyldes for det første, at man i naturen skal skynde sig at spise, inden andre tager maden, men det skyldes også, at hunde ikke kan tygge lige som mennesker. Vi kan kværne med vores tænder fra side til side, det kan hunde ikke. Hundes kæber kan ikke bevæge sig i en sidelæns bevægelse. Hunde kan kun flå og trykke tænderne sammen. De er derfor anatomisk ikke i stand til, at tygge og nyde maden på sammen måde som vi er.
For hunde er lugten af maden vigtigere end smagen af maden. Hunde spiser ikke noget, de ikke kan lide lugten af.

Hunde er ikke kun kødædere. I naturen spiser de også andet end kød og hunde har derfor ligesom mennesker smagsreceptorer for sødt, surt, salt, bittert og umani.
Umani er en forholdsvis nyopdaget ”smag”. Umani er ”kødagtig smag”.
Hundes smagssans er ikke så veludviklet som menneskers. Mennesker har ca. 9000 smagsreceptorer i munden. Hunde har ca. 2000. De enkelte smagsløg lever kun få dage. Mere end halvdelen af hundens smagsløg er for umani. Hunde foretrækker altid smagen af kød og fedt frem for alt andet.

For at maden kan fordøjes og smagsstofferne i mad kan opløses, skal der bruges spyt.
Der sidder spytkirtler under hundens tunge og øverst i mundhulen under henholdsvis øjnene og ørerne. Hunde producerer to slagsspyt i munden. Den ene slags er forholdsvis tykt og skumagtigt og bruges formentlig mest til fordøjelse af kød. Den anden slags spyt er vandagtigt og produceres når hunden f.eks. spiser grønsager og brød.

Hunde har en medfødt afsky forbitter smag. Det er praktisk, da bitre ting ofte er giftige. Hvis en hund har kastet op eller har været syg i umiddelbart forbindelse med at den har spist en bestemt ting, vil den ofte udvikle afsky for denne ting. Det gælder også for foder den har indtaget under sygdom. Hunde er heller ikke så glade for stærk sur smag som citron smag.
Hundes afsky for bitter smag og citronsmag kan i øvrigt bruges til forebyggelse af tygning i forbudte ting. Citronsmag virker somme tider bedre end bitter smag, da receptorer for surt sidder forrest i munden i modsætning til receptorerne for bittert, der sidder bagest i mundhulen. De bitre smagsstoffer kan derfor være slugt før de egentlig registreres af hunden. Citron skal og citronsaft eller citronolie kan ofte med held smøres på ting, man ikke ønsker hunden skal tygge i. Tabasco, chili, peber-mynte- eller eukalyptusolie virker også afskrækkende på rigtig mange hunde. Stødt peber eller chili kan strøs på frynser på gulvtæppet eller andre vandrette ting hvalpen tygger i. Man må prøve sig frem. Hunde er som bekendt forskellige. Små flasker med forskellige duftolier f.eks. citronolie og eukalyptusolie kan købes i de fleste Matasbutikker.

Hunde har på spidsen af tungen smagsreceptorer for vand. Disse receptorer aktiveres i særdeleshed efter at hunden har spist salt eller sødt. Vandsmagsløgene kandes uden smage forskel på forskelligt vand. Vandsmagsløgene er også medvirkende årsag til at hunde er så glade for frisk vand og de kan ofte drikke anseelige mængder. Da hunde helst drikker friskt, koldt og iltet vand, er der mange hunde der foretrækker vand fra toiletkummen, frem for lunkent vand der har stået i timevis ivandskålen., Mennesker har ikke smagsløg for vand.

De fleste tror i øvrigt, at hunde når de drikker, former tungen opad som en ske og skovler vandet ind i munden. Sådan drikker de imidlertid ikke. Hunde bøjer faktisk tungen bagud i en skeform og skovler vandet ind i munden under tungen. Dette er vanskeligt at se, fordi hunde drikker ret hurtigt, men prøv at lade din hund drikke af en glasskål, så kan du med lidt held se, at tungen bøjes bagud.

Hunde kan ligesom mennesker godt lide søde sager. Især tæver foretrækker søde ting. Denne ”søde tand” koster i øvrigt hvert år en del hundeliv. Kølervæske til biler smager meget sødt, men er giftigt og dødelig i små doser. Hvert år dør ca.10.000 hunde i USA efter at have drukket kølervæske, der er spildt eller lækket fra biler.
Kunstige sødemidler, som mennesker godt kan lide, har ofte en let bitter eftersmag og hunde kan som regel ikke lide kunstige sødemidler.
Hunde har ikke nær så mange smagsløg for salt som vi har. Hunde vil i naturen få salt nok gennem deres kost, som består af ca. 80 % kød. Kød har et højt saltindhold. En del hundemadsfabrikanter tilsætter i øvrigt alt for meget salt til foderet, i et forsøg på at forbedre smagen for hundene.

Hundefoder fabrikanter forsker meget i hvad hunde foretrækker af smag og konsistens. Når det handler om kød, er den foretrukne rækkefølge: oksekød, svinekød, lam, kylling og til sidst hestekød. Hunde foretrækker også fugtig mad frem for tør mad og endelig foretrækker de lun mad frem for kold mad. Det sidste kan også skyldes,at der frigives flere duftstoffer fra varm mad. Man kan derfor ofte lokke kræsne eller syge hunde til, at spise opvarmet blød mad f.eks. dåsemad.

Når hundemadsfabrikanterne laver hundemad, tænker de ikke kun på hundene.
Maden skal også virke tiltalende på mennesker, derfor tænkes der i former og farmer og i dufte, som menneskene synes er behagelig. Det er vanskeligt at sælge hundefoder, som mennesker synes lugter afskyeligt. Hunde er fuldstændig ligeglade med farven og formen på deres mad. Størrelsen af fuldfoderpiller er derimod ikke ligegyldig. Hunde foretrækker faktisk store frem for små piller. Duften af foderet er dog det primære for hunde. Derfor bliver foderpiller ofte overhældt med et tyndt koncentreret suppelag, så de dufter bedre.

Hunde foretrækker faktisk kød med syrlig smag, altså kød der ”har en tanke” (på grund af bakteriel modning). Det er derfor hunde er så glade for kød, pålægsrester og pølser, der lige er blevet lidt for gamle og som mennesker egentlig synes er ulækre. Det er også derfor hunde kan finde på, at begrave kødben, så de modner lidt i smagen. Hundemaver kan i modsætning til menneskemaver godt tåle for gammelt kød. Harsk mad derimod spiser hunde ikke. Når fedtstoffer harskner (ilter) udvikler de en bitter smag, som hunde ikke kan lide.
Præferencen for den syrlige smag er også årsagen til at hunde er så vilde med kattefoder. Kattefoder har nemlig en lavere ph værdi end hundefoder og er derfor mere syrligt. Kattefoder kan med held bruges som belønning, men bør ikke bruges som fuldfoder, da hunde ikke har godt af kattemad i større mængder. 

Allerede i fosterstadiet påvirker moderens diæt hvalpenes smagssans. Smagssansen virker allerede hos nyfødte hvalpe, men er endnu ikke fuldt udviklet. I øvrigt påvirker hvalpetidens mad hundens smagssans for resten af tilværelse. Hunde der vokser op i lande, hvor man spiser meget krydret mad, kan lide den krydrede madog foretrækker den. Hunde der vokser op i miljøer, hvor man ikke bruger ret mange krydderier, kan som oftest ikke lide kraftigt smagende og krydret mad.

Ligesom hos mennesker kan mad være lig med tryghed. Når man er syg, foretrækker man kendt mad, meget gerne mad man forbandt med tryghed som barn.
Sådan er det også for hunde. Stressede eller syge hunde foretrækker det kendte foder. Afslappede og trygge hunde kan derimod godt lide at smage på nye ting. De fleste hunde foretrækker ny smag frem for kendt smag. Desuden er det også sådan,at jo flere ting en hvalp har smagt på, desto mindre kræsen vil den være som voksen.

Kilder:
Stanley Coren: How dogs think 
P. Jensen: The behavioural biologi of dogs
Tak til Hills for materiale om smag, palatabilitet og substans.