Hundens hørelse

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Udgivet Jul 17, 2008

His Masters Voice. Billedet malet af Francis Barraud i begyndelsen af 1900tallet. Foxterrieren Nipper skal forestille at lytte til en optagelse af hans døde ejers stemme.
Hunde har store ører, for at de bedre kan høre!

Lokalisering af lyd

Hunde har en rigtig god hørelse. Enhver der lever sammen med hunde ved, at de hører bedre end mennesker. Hundens fantastiske hørelse og evner som vagthund er sandsynligvis hovedårsagen til, at mennesker og hunde i sin tid begyndte at leve sammen. Hunde hører specifikke lyde bedre end mennesker, og de er væsentlig bedre til, at lokalisere hvor lyden kommer fra, end vi er. Til gengæld er mennesker bedre til at afstandsbedømme lyde. De fleste hunderacer har mindst 18 muskler der kan rotere, hæve og sænke ørerne.
Det gør dem i stand til at stedfæste meget nøjagtigt, hvor lyden kommer fra.
En anden faktor der påvirker hundens evne til at høre, er ørernes form.
Hunde med opretstående ører hører bedre end hunde med hængeører og lang pels på ørerne. Hvis vi mennesker vil høre tydeligere, vender vi os mod lyden og holder en hånd bag øret, så lyden forstærkes. Opretstående hundeører er indrettet så de forstærker lyden permanent og ørerne kan uafhængigt af hinanden vendes i retning af lyden.
Når en hund hører en pludselig lyd, stopper den instinktivt op og vender hovedet i retning af lyden, for at lokalisere hvor den kommer fra.
Selv sovende hunde lytter og vender og drejer ørene efter lyden.

Høje lyde

Mennesker kan høre lyde inden for frekvenserne 20 Hz til 20.000 Hz. (Hzer en forkortelser for Hertz og er det samme som 1 svingning per sekund oghar ikke noget med lydstyrke at gøre). Vi kan ikke høre lyde under 20 Hz,men vi kan ofte føle dem på grund af vibrationerne. Tænk bare på en megetdyb baslyd, der får omgivelserne til at vibrere. Hundens hørelse ligger mellem 16 Hz og 60.000 Hz. Hundens evne til at høre ultralyd (lyd der ligger over den menneskelige høreevne) udnyttes i hundefløjter, som vi ikke kan høre, men som hunden tydeligt opfatter. Evnen til at høre ultralyde betyder også, at hunde kan høre gnavere over såvel som under jorden. Ting der bare lyder højt i menneskers ører f.eks. støvsugere, motorsave, vaskemaskiner og mange andre maskiner, har ofte højfrekvente lyde, som kan irritere hunde eller endda skræmme dem.

Lyddiskrimination

Hunde kan opfatte svagere lyde på langt større afstand end vi kan. Det skyldes deres fantastiske evne til at diskriminere mellem forskellige lyde.Det vil sige udskille og fokusere på én bestemt lyd blandt mange. Det er forklaringen på, hvorfor hunde sommetider kan synes at være udstyret med en 6 sans for hvornår deres menneske kommer hjem: De kan simpelt henskelne lyden af bilens motor eller ejerens skridt mellem alle andre lyde.
Hunde kan høre og identificere lyde på 250 meters afstand, som de fleste mennesker kun kan høre på 25 meters afstand! Så det er vel ikke så underligt at hunde nemt bliver distraheret under træningen. De opfatter mere af deres omgivelser end vi gør.
Hundes gode hørelse medfører at de må lære at ignorere et mylder af lyde, både i en almindelig husholdning og udendørs. Derfor skal man huske at hvalpesocialisering også skal omfatte lyde, så hunden får nemmere ved at generalisere.
Evnen til at skelne skarpt mellem lyde, forklarer også hvorfor trænings-CD’er med lyde af torden og skud ikke altid virker. Højtalere er indrettet efter den menneskelige høreevne og det er langtfra sikkert, at alle ultralyde fra torden og skud er med. Hunde reagerer på tordenvejr og jordskælv længe før mennesker. Ikke kun fordi de kan høre lyde på større aftstand, men også fordi de opfatter vibrationerne i jorden og i luften, længe før vi gør.

Træning og brug af ord

Hunde kan sagtens lære at forstå talt menneskesprog. Blot skal man være opmærksom på at ordene skal udtales tydeligt og som enkelte ord eller kortesætninger. Familiehunde der bliver talt meget til, kan nemt lære at forstå 50-100 forskellige ord. I nogle tilfælde langt mere. En tysk border collie kunne bevisligt skelne mellem 200 forskellige stykker legetøj alene på legetøjetskaldenavn. Foruden navne på legetøj kunne hunden utallige kommandoer.
Med hundens gode hørelse og evne til at skelne mellem lyde, kan man roligt sige, at det ikke er nødvendigt at råbe kommandoer til sin hund. I mange tilfælde hører hunden faktisk mere efter hvad man siger, hvis man taler lavt eller endog hvisker kommandoerne.
Træningseksperimenter har vist, at hunde især reagerer på den første del af et kommandoord. Det har også vist sig, at hunde hurtigere lærer, at udføreen passiv øvelse (f.eks. stå) hvis kommandoen er langsom og faldende i tone. Skal hunden derimod stimuleres og motiveres i en øvelse skal man brugeen hurtig stigende kommando.
Generelt gælder det at gentagne korte, lyse, hurtige lyde som ”kom-kom-kom” motiverer og får hunde til at sætte farten op. Langsomme, dybere lyde”stååååå” får dem til at sætte farten ned. Skal aktivitet stoppes omgående, bør der bruges en kort, enstavelses kommando som ”nej” eller ”stop”. Disse regler gælder i øvrigt for de fleste pattedyr, også for mennesker.
Mange mennesker tror i øvrigt, at hunde bliver forvirrede, hvis flere på et hold bruger klikkertræning. Hundene kan sagtens skelne mellem forskellige klikkeres lyde, både fordi klikkerne ikke udsender nøjagtig samme lyd ogfordi mennesker trykker forskelligt på klikkeren.

Lydsprog

Hunde kommunikerer også indbyrdes ved hjælp af lyde. Det i sig selv er et omfattende emne, men generelt gælder der nogle simple regler for lydsprog:
Dybe lyde signalerer autoritet og betyder: ”Jeg er stor og selvsikker”
Knurren betyder: ”Jeg kan ikke lide det” eller ”gå væk”.
Piben og klynken betyder: ” Jeg er lille og harmløs” eller ”jeg har ondt”.
Når hunde gør i et dybt toneleje betyder det selvsikkerhed og gøen i et skingert toneleje skyldes usikkerhed eller frygt. Jo hurtigere tempo, desto mere ophidset er hunden.
Legebjæf er lidt vanskeligt at beskrive, men det er en ret høj og lys gøen, lidt ”latteragtig” og kropssproget er ikke til at tage fejl af.
Forskere har for nyligt fundet ud at, at hunde faktisk griner! De udstøder en speciel, stødvis vejrtrækning, når de leger og når de er glade. Prøv at lægge mærke til det næste gang du leger med din hund. Man har desuden opdaget, at ”hundelatteren” virker beroligende på andre hunde, når man afspiller den i hundekenneler.

Døve hunde

Lige som mennesker bliver en del hunde døve med alderen, det kan være racebetinget, men især infektioner i øret koster mange hunde hørelsen. Den mellemste del af hundens øre er lang og og kurvet. Den del af øret er derfor et ideelt sted for infektioner, som kan være særdeles pinefulde og kan nedsætte eller i værste fald ødelægge hundens hørelse. Det er derfor tilrådeligt, jævnligt at efterse hundens ører og lade dyrlægen behandle hvis der opstår øreinfektioner. Især hunde med hængeører eller meget pels på ørerne er udsat for øreinfektioner.
En del jagthunde bliver også døve med alderen. Det skyldes at de jævnligt udsættes for skud på tæt hold. Ved blivende skarpe eller skingre lyde kan også virke hørenedsættende.
Det gælder naturligvis også ultralyde som vi mennesker ikke kan høre.
Det er ikke altid man opdager at hunden er blevet hørehæmmet, fordi den lynhurtigt lærer at kompensere på anden vis. Vil man teste hundens hørelse kan man prøve følgende: Hvis hunden står med ryggen til dig, så prøv at sige dens navn med meget lav stemme. Hunden vil normalt vende sig om efter lyden. Gør den ikke det, så prøv at tale lidt højere indtil hunden reagerer.

Hvid farve og døvhed

Der er konstateret døvfødte hunde i mange racer, men hos visse racer er døvhed meget udbedt. Det gælder især racer med hvid pigmentation (merle og plettede racer). Især dalmatineren er berygtet for døvhed og ikke udengrund. I USA er 8 % af alle dalmatinere født døve på begge ører og ca. 22.% er døve på det ene øre. Hunderacer som både har hvidt i pelsen og blåøjne har en forøget risiko for at føde hvalpe der er døve på begge eller det ene øre. Medfødt døvhed er arveligt og man bør ikke avle videre på døvehunde.

Træning af døve hunde

Man skal naturligvis bruge en eller anden form for tegnsprog. De enkelte kommandoer skal have hver sit tegn.
Et lyssignal kan bruges i stedet for en klikker. Det virker glimrende som belønning og kan også bruges på afstand. Der findes små cykellygter i handelen, der kan trykkes på og bruges som en klikker. Brug ikke laserlys, da det kan ødelægge hundens øjne.
For at få hundens opmærksomhed inden døre, kan det somme tider hjælpe at stampe i gulvet, så hunden kan mærke vibrationerne.
Hunde der er døve kan sagtens leve en fornuftig tilværelse. Det bedste man kan gøre for en døv hund, er faktisk at lade den leve sammen med en normalthørende hund, der fungerer som ”støttepædagog”.
Døve og halvdøve hunde kan komme ud i farlige situationer i trafikken og man risikerer også, at de bider fordi de bliver forskrækkede, når man nærmer sig dem bagfra. Hold altid døve hunde i snor, når de færdes udenfor hjemmet. Der er skam opfundet høreapparater til hunde med nedsat hørelse, men det er ikke en særlig stor salgssucces, idet hundene som regelkradser dem ud af øret.

Hunderacer der specielt har problemer med medfødt døvhed

Akita, American Staffordshire terrier, Australian blue heeler, Australianshepherd, Beagle, Border collie, Boston terrier, Boxer, Bullterrier, Cata-houla leopard dog, Cocker spaniel, Collie, Dalmatiner, Doberman pinscher,Dogo Argentino, Engelsk bulldog, Engelsk setter, Foxhound, Fox terrier,Schæfer, Grand danois, Pyrenærhund, Greyhound, Ibizan hound, Kuvasz,Malteser, Mini puddel, Old English sheepdog, Papillon, Pointer, Rhodesianridgeback, Rottweiler, Saint Bernhard, Skotsk terrier, Sealyham terrier,Shetland sheepdog, Shropshire terrier og West Highland white terrier.

Racer og lyde

Mange lydsensible hunde er hyrdehunde og problemer med lydfobi opstår, uvist af hvilken grund, ofte i 2 års alderen. Hyrdehunde har ikke så meget ”filter” som andre hunde. De er ikke altid gode til at generalisere. Det skyldes formentlig, at de er avlet til at være signalfølsomme og sensitive overfor menneskers kommandoer og andre dyrs adfærd.
Terriere ser ud til generelt at have en bedre hørelse i den høje del af skalaen. Det skyldes, at de primært er avlet til at fange gnavere og gå i rævegrave og lignende. De er derfor i stand til høre og lokalisere gnavere og andre dyr under jorden.
Mange hunde hyler, når de hører sirener, musik eller lignende. Hundenehyler ikke fordi det gør ondt i deres ører. Hyleriet er en instinktiv handling: I naturen er hyleri måden man kommunikerer på, når afstanden er stor. Ulvehyler også i flok som en social og territorial adfærd. Nogle hunde hyler meget, andre hyler aldrig. Støverne er berømte for deres hyleri. De hyler gerne og ofte, især når de er alene hjemme (problemet kan ikke afhjælpes ved at anskaffe endnu en støver, de hyler bare i duet).
Hunde kan med ret stor sikkerhed bedømme størrelsen af en anden hund pådens gøen. Bare tænk på hvor forskelligt det lyder når en grand danois gør og når en terrier gør.

”Hørehunde”

Lige som der findes blindehunde findes der også hørehunde. Disse hundeuddannes til at hjælpe døve eller hørehæmmede mennesker og gøre deres hverdag lettere. Hundene trænes til at reagere på bestemte lyde. Det kan være dørklokken, vækkeuret, minuturet eller en baby der græder. Når hunden hører lyden, vil den komme hen til mennesket og give et signal (for eksempel give pote) hvorefter hunden leder den hørehandicappede til lydkilden. Labrador er den mest brugte race som hørehund.

Hunde og musik 

Ny forskning har vist, at musik påvirker hunde på samme måde som mennesker. Noget musik virker ophidsende, andet beroligende (ukompliceret, afdæmpet og enkel musik). Hunde reagerer ligesom mennesker på beroligende musik, idet hjerterytmen og åndedrætsrytmen nedsættes. Musik har desuden en god effekt på immunsystemet og kan virke angstdæmpende.
Måske er det en ide, at afprøve en beroligende musikCD til hunde med alene hjemme problemer eller til hyperaktive hunde.

Kilder:
Adam Miklosi: Dog behavior, evolution and cognition.
P. Jensen: The behavioral biologi of dogs.
Stanley Coren: How dogs think og Tal hundsk.
Patricia McConnel: At the other end of the leash.
Science daily