Kursus ved Lea Nor

BELØNNING – ENGAGEMENT – VEDHOLDENHED

Det er lykkedes at hyre LEA NOR til et 2 dages kursus lørdag den 31.8.19 og søndag den 1.9.19. Begge dage fra kl 9 – 16.

Vi (Maiken og Lise) har fået lov til at låne DCH Aalborgs klubhus på Voerbjergvej 101 A, 9400 Nørresundby og har reserveret nogle af træningsbanerne og agilitybanen til formålet.

Lidt om Lea Nor:

Lea er professionel hundesportstræner, uddannelsesleder, foredragsholder og coach og har 10 års praktisk erfaring med positiv hundetræning, som skaber målbare resultater og giver hund og ejer selvtillid og succes. Hendes speciale er at løse udfordringer for sports og performancehunde- og fører.

Hun har undervist og hjulpet tusindvis af kursister LIVE overalt i Danmark med at nå deres træningsmål. Hendes online-undervisning bliver ditto fulgt af tusindvis danske, svenske og norske hundetrænings-entusiaster – fra sprøde nybegyndere til hardcore konkurrenceudøvere og instruktører.

Hun er grundlægger af PlayToPeak – Danmarks største onlinekursus udbyder inden for positiv baseret hundesport og coaching. Som navnet ”Play To Peak ” antyder er legen, positive følelser og engagement fundamentet i undervisningen og træningen.

Hun har selv fire hunde, som hun træner i både FCI lydighed, agility og hyrdning.

Du kan læse mere om hende på https://www.playtopeak.com/om

Pris for begge dage med hund:
2750,- kr. Max 8 pladser. Hver hundefører får 1 -1 tid samt teori.
Der udbydes også et antal observatørpladser:
300,- kr. pr dag eller 500,- kr. for begge dage. Inklusiv teori.

Betaling ved tilmelding. Tilmelding er bindende. Ved evt. afbud refunderes pengene ikke, medmindre der kan findes en aftager. Hvis kurset aflyses refunderes pengene selvfølgelig.

Der oprettes venteliste.

Vi gør opmærksom på, at Dch Aalborg får tilbuddet først indtil den 26.5.19, før vi slår det op andre steder som tak for lån af baner og klubhus ☺

Prisen inkluderer morgenmad fra kl 8 – 9, en øl eller vand til frokost samt eftermiddagskaffe med kage. Fri kaffe/te hele dagen.

Kursisterne må selv sørge for frokost, men der kan bestilles sandwich fra Byens Brød og Kager (vi sørger for afhentning). Opslag om dette senere efter tilmelding.

Tilmelding senest den 1.8.19 til Lise Sauer på tlf. 60 47 36 42.
Betaling på kontonummer: 7452 0001073705
Skriv navn i kommentarfeltet.

Venlig hilsen
Maiken Andersen
Lise Sauer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *