Stress blokerer indlæring

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Udgivet Jan 16, 2012

Stress og angst er tæt beslægtede. Stress er et effektivt middel til at forberede kroppen til fysisk aktivitet og overlevelse i kritiske situationer. En smule stress er en naturlig del af tilværelsen og endda livsvigtig.
Ved stress igangsætter amygdala en høj produktion af hormoner bl.a. adrenalin fra binyrerne og ved længere tids stress frigøres der op til 20 gange mere kortisol end normalt. Både adrenalin og Kortisol har til formål, at få kroppen til at yde noget (fight og flight). Kortisol i store mængder sætter ikke bare kroppen i yderste alarm tilstand men nedsætter også den rationelle tankegang og blokerer for indlæring. De ubevidste dele af hjernen overtager det meste styringen.
Det kan vare over et døgn før stresshormonerne er ude af kroppen igen.

Stress kan skyldes mange ting for eksempel

  • Kroniske smerter
  • For store krav
  • Uforudsigelighed 
  • Inkonsekvent behandling
  • Angst
  • Forventningen om stress kan udløse stress
  • Store forandringer
  • Sult
  • Løbske tæver
  • Overdreven træning eller leg
  • Isolation / kedsomhed

Stress gennem længere tid:

  • Nedsætter immunforsvaret
  • Hæmmer fordøjelsen
  • Medfører forhøjet blodtryk
  • Forstyrrer hjernefunktionen
  • og er stressen voldsom nok, kan man dø af det.

Eksempler på adfærdsmæssige reaktioner på stress:

  • Urolig–rastløs
  • Lav koncentrationsevne
  • Overreaktion–øget sensibilitet
  • ” Tunnelsyn” fokusering 
  • Øget frygt / aggression
  • Overdreven apati
  • ” Fryser” (stivner)  
  • Stereotypi

Eksempler på fysiske følger af længerevarende stress:

  • Manglende appetit og vægttab
  • Fælder, mat og skællet pels
  • Ryster
  • Blege slimhinder
  • Store pupiller
  • Øget vejrtrækning
  • Tisser meget.

Neurontransmitterne 

Alle pattedyr bruger en kombination af elektricitet og kemi til at sende signaler rundt i hjernen.
En neuron der er blevet ”tændt” af et eller andet (fx. en lyd eller en lugt) sender et elektrisk signal gennem forbindelser til andre neuroner. Elektricitet er imidlertid ikke nok til at flytte informationer, idet de trådlignende neutroner ikke er fysisk forbundne. Mellemrummene imellem neuronerne er bittesmå, men elektricitet kan ikke ”hoppe” over disse mellemrum.
Kemikalier kaldet neurontransmittere danner broer over hullerne. Så snart der er dannet bro/forbindelse kan elektriciteten igen formidle signalerne mellem neuronerne. Denne proces foregår konstant, i billionvis og med svimlende hastighed i både vores og vore hunden hjerner.

Neurontransmitterne forbinder ikke bare neuronerne, men er også ansvarlige for hvor godt vi føler os tilpas. Vi ved med sikkerhed, at neurontransmitterne serotonin og dopamin er forbundet med følelsen af veltilpashed og tilfredshed. Depression skyldes bl.a. mangel på serotonin og serotonin er da også hovedingrediensen i ”lykkepiller”. Vi ved endnu ikke alt om neurontransmitterne, men vi ved at dopamin har indflydelse på hjernens evne til at koncerncentrere sig / fokusere, men det har sandsynligvis også en betydning for følelsen af at være tilfreds.
Antidepressive midler udviklet til behandling af endogene depressioner, har også en angstdæmpende virkning og bruges også til behandling af hunde med angstbetingede adfærdsproblemer og tvangshandlinger hos hunde. Midlerne har den fordel, at de ikke virker hæmmende på indlæringsevnen.

Der er fundet en klar sammenhæng mellem aggression og et højt niveau af stresshormoner i kroppen og for lidt serotonin og dopamin produktion. Denne tendens er muligvis racebetinget ved bl.a. kamphunderacerne, dette er dog endnu ikke særlig godt undersøgt.

Neurontransmitterne er ikke de eneste ting i hjernen, der påvirker humøret. Hormonet Oxytocin, som bl.a. forårsager livmoder sammentrækning påvirker også følelserne. Hvis du føler dig varm, omsorgsfuld og kærlig når du holder en hundehvalp, så er det fordi din krop bliver fyldt med en bølge af oxytocin. Oxytocin giver en stærk følelse af kærlighed og samhørighed og kaldes også kærlighedshormonet. Hunde producer også oxytocin. Manglende moderfølelser i pattedyr, skyldes oxytocinmangel.

Manglende filter og evne til generalisering (tilføjelser til det jeg har skrevet til digtidligere) 

Mennesker over-generaliserer næsten konstant. Som regel kan vi ikke se skoven for bare træer, men man kan sige, at dyrenes problem, er at de aldrig ser skoven, men kun ser træ efter træ efter træ…Individuelle træer. Vi mennesker ser oftest bare skoven og lægger måske mærke til et enkelt træ her og der.

Dyr under-generaliserer nærmest. I USA hvor kvæg går i kæmpe flokke på store arealer og kun tilses af mennesker på hesteryg, oplever man ofte, at kvæget går i panik, når det første gang oplever et gående menneske uden hest. Kvæget er ikke i stand til at lave en forbindelse mellem menneske-hest og menneske-uden-hest.
Man kan opleve hunde, der går helt i panik over et menneske med hat. Hunden har oplevet at møde flere mennesker, men måske aldrig tidligere set et menneske med hat på. Hunden forbinder ikke et-menneske med et-menneske-med-hat og tror at det er et helt ukendt væsen.
Hunde kan også gå helt amok, hvis deres mennesker er klædt ud til fastelavn eller karneval.
At lave en sit-øvelse hjemme i stuen er ikke det samme for en hund som at lave en sit-øvelse inde på gågaden eller på træningspladsen.
Nye ting skaber en naturlig ængstelse. Ny ting er en potentiel fare!

Så mange oplevelser som muligt på et tidligt stadie, øger hundens evne til at generalisere.

Derfor er det så vigtigt at socialisere og miljø træne hvalpe godt: socialisering og miljøtræning mindsker risikoen for uforudsigelige angst-reaktioner og angst relaterede adfærdsmønstre. Oplevelser i hvalpealderen danner forbindelser og mønstre i hjernen, som ikke kan dannes i voksenalderen. Jo flere oplevelser, desto flere hjerneforbindelser.

Jo dårligere en hund er socialiseret, desto mere følsom er den over for små (og for os ubetydelige) detaljer, som jo alle kan udgøre en fare eller mulig trussel. Dette medfører naturligvis diverse adfærdsproblemer, såsom angstrelateret aggression, stress m.m.
Hvis hunden i de første 4-5 måneder af sit liv kun har oplevet to-tre mennesker, eet hus og een have (eller endnu værre: kun en bås i en stald) kan man nok dårligt forestille sig hvor skræmmende verden må forekomme for sådan en hund. ALT udenfor dens ”normale” verden kan i hundens øjne være farligt.
Det kan lade sig gøre at rette op på dårlig socialisering med masser af miljøtræning, men i nogle tilfælde, er der intet at stille op, fordi der simpelt hen ikke er hjerneforbindelser nok tilstede og hunden får aldrig evnen til at generalisere nye oplevelser og vil derfor være konstant angst og usikker.