Lidt forskelligt om hundens hjerne

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Udgivet Jan 16, 2012

Hundes (og andre pattedyrs) og menneskers hjerne har det meste til fælles.Den basale hjernestruktur er den samme for både mennesker og dyr og detgælder også hjernens funktioner.

Hjerner består stort set af tre dele, som er udviklet i løbet af evolutionshistorien:

  • Den første og tidligste del af hjernen er krybdyr hjernen: Denne del af hjernen deler vi med fisk og krybdyr. Krybdyrhjernen varetager alleautomatiske basale livsfunktioner såsom vejrtrækning, spisning, søvn ogbevægelse. Den del af har alle dyr og mennesker til fælles
  • Udenom krybdyrhjernen sidder det limbiske system som også kan kaldespattedyrshjernen. Det limbiske system styrer følelser, yngelpleje og f. eksflokfølelse.
    Denne del af hjernen har alle pattedyr og mennesker til fælles.
  • Den tredje og mest moderne del af hjernen er cortex (det yderste gråfoldede lag af hjernen) som også kan kaldes primathjernen, denne del tager vare på sprog og fornuft. Skønt mange dyr f. eks hunde og aber har en veludviklet cortex, så er den absolut højst udviklet hos mennesker. Cortex tager sig af mange forskellige ting såsom hørelse, syn, fornuft, abstrakttænkning og personligheden. De tre dele af hjernen er forbundet via nerver.
    Hver del af hjernen har sit egen styringssystem. Cortex forbinderhjernedelene og er center for associationer. Den er enorm hos menneskerog det er den del af hjernen, der hovedsagelig adskiller os fra dyrene og deter årsagen til at vi kan have f. eks blandede følelser og vi kan generalisere.Den forreste del af cortex kaldes frontallapperne. De sidder lige bag panden og er meget højt udviklede hos mennesker. Frontallapperne binder alle dele af hjernen sammen og gør os i stand til at se helheder og tænke logisk og rationelt.

Hvis man sammenligner menneskers og dyrs hjerner, er den eneste umiddelbart synlige forskel størrelsen af vores cortex og frontallapper. En generel regel er, at jo større neocortex desto mere intelligent er dyret.
En af de store forskelle på mennesker og hunde, er at vi opfatter verden på forskellig måde.

I de seneste år er der forsket meget i hjerner og adfærd, det gælder både for mennesker og hunde (og andre dyr). Der er lavet utallige adfærdsforsøg og kombineret med hjerneskanninger, ved man nu en hel del om hjernen. Der erstadig meget tilbage at udforske, men her er nogle facts:

  • Vi kan lave lynhurtige generaliseringer fra en situation til en anden. Det kan hunde ikke og det er årsagen til, at hunde f. eks kan lære en ting derhjemme, men ikke er i stand til at yde den samme præstation, når den kommer til træning. Det er også værd at tænke på i forbindelse med konkurrencetræning!
  • Nye og uventede ting kan virke meget skræmmende, da hunde ikke kan generalisere på samme måde som vi kan. (Miska gik i to år hver dag forbi den samme statue, men kom en dag til at kigge op og så en farlig mand!).
    Lys og skygger kan også virke skræmmende på mange hunde.
  • Vi har blandende følelser: Vi kan elske og hade på samme tid, det kan hunde ikke. De kan kun føle en følelse ad gangen. Hjerneskanninger har vist, at deres følelser sidder de samme steder i hjernen som vores og at disse dele af hjernen er identiske hos alle pattedyr. På skanninger kan man også se, at hunde og mennesker reagerer i de sammen områder af hjernen ved de helt basale følelser som glæde, nysgerrighed, angst og vrede.
    Bearbejdelsen og opfattelsen af følelserne foregår i cortex og kan derfor være forskellig. Mennesker er formentlig i stand til føle mere kompleksefølelser og at bearbejde deres følelser mere rationelt og fornuftigt end dyr.
  • Vi ser helheder frem for detaljer. Vi abstraherer let fra småting og opfatter helheden. Du ser ikke de enkelte bogstaver på denne side med mindre duvælger at gøre det! Hunde opfatter verden væsentligt mere opdelt og detaljeret end vi gør og koncentrerer som oftest opmærksomheden på én ting ad gangen. Det hunden kigger på, er det den tænker på. Vi kan f.eks.snakke, spise og se fjernsyn samtidig. Vi kan også arbejde og høre musik samtidig. At træne ved siden af andre, kan meget nemt distrahere hunde fordi de opfatter lugte, synsindtryk, følelser m.m. som enkeltheder og koncentrer sig om en af tingene ad gangen. Man kan sige at vi mennesker normalt opfatter verden som et puslespil der er samlet. Vi kan godt se, at puslespillet består af enkelte brikker, men vi ser hovedsageligt det samledebillede. Hunde ser alle de enkelte brikker og fokuserer på dem, de ser kun dele af det samlede billede.
  • Hundes hjerne og opfattelse er baseret på dufte. Vores hjerne er baseret på en visuel verdensopfattelse.
    Hundes duftcenter i hjernen fylder lige såmeget som vores visuelle center. Vi kan analysere alle visuelle input i enkeltheder. Hunde kan analysere alle duftindtryk i enkeltheder. De lugter ikke spaghettisovs, men enkelthederne i sovsen: tomat, løg, kød, oreganoo.s.v.
  • Smerteopfattelse: At dyr kan føle smerte er der absolut ingen tvivl om!
    Smertefølelse er en nødvendig overlevelsesmekanisme. Der er imidlertidmuligvis forskel på hvordan smerte opfattes og påvirker. Mennesker har meget udviklede frontallapper og man har i årevis vidst, at skærer man forbindelsen mellem frontallapperne og den øvrige hjerne, kan man hjælpe kroniske smertepatienter: De føler stadig smerten, men den generer dem ikke ret meget. Dyrs frontallapper er ikke så veludviklede som vores og man mener, at dette er forklaringen på, at mange dyr ikke udviser symptomer på smerte. Hunde tager den f. eks. ikke med ro efter en operation. De føler smerten, men de lider sandsynligvis ikke under den påsamme måde som vi gør.
  • I frontallapperne sidder også vores evne til at kunne undertrykke angst,stress og panik via fornuft og logik. Da hunde ikke er gode til generaliseringer og opfatter verden mere ”ufiltreret” end vi gør, har de også vanskeligere ved at undertrykke angst og panik.
  • Hukommelse : Hunde lever hovedsagelig her og nu, men de har ensærdeles glimrende hukommelse.
  • Tidsfornemmelse: Eksperimenter har vist at hunde har tidsfornemmelse,og forventer, at bestemte ting sker på bestemte tidspunkter. Hunde er i allerhøjeste grad vanedyr. De elsker ritualer og genkendelige dagligdagsrutiner. 
  • Sprogforståelse: Hunde har et meget detaljeret kropssprog, et verbalt sprog og et duftsprog. Forskning har vist, at hunde kan lære et par hundrede menneskeord. Hunde er endvidere bedre end aber (og ulve) til at opfatte menneskers visuelle henvisninger til hvor guffer eller legetøj er gemt. Visuelle henvisninger kan med fordel bruges i feltsøg, rundering og fremadsendelse.
  • Lære ved at se: hundes evne til ”learning by seeing” er ret veludviklet.
    Forskning i Tjekkiet har vist, at hunde er stand til at løse enkle opgaver (finde legetøj eller mad) ved at se mennesker løse en opgave. På træningspladserne kan man også se hunde lære alene ved at iagttageandre hunde.
  • Problemløsning: Hunde kan være ret smarte og løse temmelig problematiske opgaver, specielt i forbindelse med mad. Deres evne for problemløsning og logik er nogenlunde på niveau med et 2½ – 3 årgammelt barn. Jo mere hjernen udvikles og bruges i hvalpestadiet, desto flere forbindelser udvikles der på kryds og tværs i hjernen. Dette gælder også for mennesker.