Aggressivitet hos hunde

Af Gitte Albæk Bielefeldt, træner og konsulent i DcH
Udgivet Jan 16, 2012

”Fru Jensen” kommer gående med Fido i snor. En anden hund kommer gående fra modsat retning. Jo nærmere den anden hund kommer, desto mere rasende bliver Fido. ”Fru Jensen” kan næsten ikke holde Fido på gåturene og er bange for hvad der kan ske. ”Fru Jensen” begynder at gåture meget tidligt om morgenen og meget sent om aftenen.
Hvorfor reagerer Fido sådan over for andre hunde? Hvorfor bliver nogle hunde aggressive? Det kan der være rigtig mange årsager til. Det kan kræve meget arbejde, at afdække problemet. Og det kan kræve meget engagement af hundeejeren, at ændre hundens adfærd.
Standartløsning findes ikke! Løsninger er altid individuelle!
Når man skal løse adfærdsproblemer er det en stor fordel, at finde ud af, hvorfor problemet er opstået.

Hvad er aggression?

I henhold til Nudansk ordbog er aggression: ”En stærk fjendtlig følelse der kan afføde en voldelig handling mod andre”. Ordet aggression bliver brugt i mange sammenhænge, nogle gange mener man bare frembrusende. Andre gange kan det betyde frådende arrig og bidsk. Nogle mener at aggression er en handling, der skal øge afstanden til den man føler sig truet af. Andre mener at al aggression i bund og grund er et udtryk for angst og frustration. Uanset hvordan man definerer det, er det problematisk at have en hund med aggressiv adfærd.

At jage vildt er ikke aggression

Når rovdyr jager byttedyr er det ikke aggression – det er rovdyradfærd (predation). Rovdyret er ikke vred på byttedyret! Det er mad rovdyreter i gang med at skaffe. Byttedyrets bevægelse udløser predationsadfærd hos rovdyret – nærmest som en refleks.
En kat der løber forbi en hund udløser en automatisk eftersættelsesreaktion i hunden. Hunden er ikke aggressiv på katten. Hunden løber efter katte, nærmest som en refleks. Selvfølgelig kan hunde lære ikke at jage katte, men der er en anden historie.

Genetik og raceegenskaber

Selvfølgelig har genetik og race stor indflydelse på hundes adfærd. Derer stor forskel på, hvor lang ”lunte” de forskellige racer har. Nogle hunderacer er uendelig rolige, bløde og tålmodige. Andre racer er hurtige, utålmodige og lette at ophidse. Der vil altid være individer, der er mere aggressive end flertallet. Det kan være på grund af racen eller simpelthen fordi de er arveligt disponerede.

Opvækst og miljøtræning

Opvæksten er dog absolut det vigtigste. Hundes tidlige erfaringer betyder meget, meget mere end man tidligere har troet. De første 8 uger er af afgørende betydning for hundens adfærd resten af livet. Tævens OG opdrætterens behandling af hvalpene spiller en afgørende rolle for resten af hvalpenes liv. Det er vigtigt, at tæven er rolig og velafbalanceret. Nervøse og angste tæver får nervøse og angste hvalpe!
Når hvalpe er 16 uger gamle er 80 % af forbindelserne i deres hjerne færdigdannet. ALT hvad hvalpe oplever inden de 16 uger gamle bliver en slags selvfølge for dem. Det gælder både positive og negative ting.
Prægningen på mennesker i hvalpetiden er derfor virkelig vigtig. Hvalpene bør kun opleve positive ting sammen med mennesker. Hvis de har en masse negative oplevelser med mennesker, bliver de som regel mistroiske og utrygge over for mennesker – og det er jo ikke det bedste udgangspunkt for samarbejde fremover. Det er vigtigt, at hvalpene vokser op i et miljø, hvor de under trygge forhold får en masse forskellige indtryk.
Det allerbedste sted at købe hvalpe er hos ”stueopdrættere”. Her får hvalpen alle de dagligdags lyde og lugte ”ind med modermælken”. De vokser op i et miljø magen til det de skal leve resten af deres liv i. Allerhelst skal hvalpene ofte, gerne dagligt, have nye ting at udforske og lege med, ting at klatre på og balancere på. Jeg ville aldrig selv købe en hvalp, der har gået i stald eller hundegård. Sådanne hvalpe har ikke fået ret mange indtryk under opvæksten og der er risiko for, at de som voksne vil være bange for alle mulige ting.

Miljøtræning

Skulle man få en hvalp der er vokset op i ”fattigt” miljø, har man dog chancer for at rette op på en hel del inden hvalpen er ca.16 uger gammel. Sørger man for at give hvalpen en positiv og grundig socialisering på forskellige mennesketyper, hundetyper, dyr, steder og situationer kan man forebygge meget problemadfærd. Jo flere positive oplevelseren hund har haft inden den er 16 uger gammel, desto bedre. Man skal især sørge for at hvalpen får gode oplevelser med andre hunde i alle størrelser. Det gælder både andre hvalpe, men også de voksne hunde hvalpen møder. En positiv og grundig socialisering forebygger angst og aggressiv adfærd. Man skal passe på ikke at overbeskytte hvalpen, det sker ofte, især for ejere af små racer. Overbeskyttede hvalpe lærer nemlig ikke at håndtere de forskellige situationer de møder i hverdagen,det medfører angst og dermed ofte aggressiv adfærd.

Håndtering

En hel del hunde reagerer aggressivt når de f. eks. skal strigles, have ordnet ører eller klippet negle. Med nogle hunde kan det blive så slemt,at de skal bedøves hos dyrlægen blot de skal have klippet negle! Hunde skal lære håndtering fra de er ganske små. I hvalpetiden bør man dagligt træne håndtering. Man skal huske, at også andre end ejeren skal kunne håndtere hunden, så det er en god ide at træne berøring på hvalpeholdene eller tage på visit ved dyrlægen. Hvalpe skal lære, at berøring, pasning og pleje er positivt.

Relation og hverdagsmiljø

Hvis hundens ejer er uforudsigelig smitter det naturligvis af på hunden.
En hund der har en god relation til sin ejer og ved at den kan stole på ejeren, kan føle sig mere sikker og hviler mere i sig selv.
Konsekvens i hundens hverdag er vigtig. Med konsekvens menes: Det der tilladt i dag er altid tilladt – det der er forbudt i dag, er altid forbudt.
En hund der lever en uforudsigelig hverdag, bliver frustreret og bange og det kan medføre aggression.
Hunde som vokser op i et miljø, hvor de oplever aggression, straf og uforudsigelig adfærd fra mennesker og dyr omkring dem, bliver ofte selvaggressive.

Særlige hændelser

Vi kan ikke altid skåne vores hunde for negative eller traumatiske oplevelser. En hund kan f.eks. opleve at blive overfaldet af en anden hund.
Overfald kan medføre angst og frustrationer, som igen kan gøre den overfaldne hund aggressiv. Hvis så oven i købet ejeren straffer hunden eller uden at vide det, forstærker hundens aggressive adfærd, så er vi inde i en ond cirkel.
Rigtig mange mennesker straffer deres hund for at knurre. Knurren bliver ofte misforstået og opfattet som et aggressivt signal. Når hunden knurrer, er det for at fortælle, at den ikke bryder sig om det der sker.
Som regel er det kun en advarsel som betyder: ”du er for tæt på –gåvæk” eller ”jeg bryder mig ikke om det her – lad være”. Hvis man straffer en hund for at knurre, risikerer man at den holder op med at advare og går direkte over til angreb.
Man skal huske, at angst og aggression altid forstærkes, hvis man straffer for det!

Helbred

Smerte er ofte årsag til aggressiv adfærd. Undersøgelser har vist at måske 80 % af hundes aggressive adfærd skyldes smerte.
Rigtig mange hunde går rundt og har ondt et eller andet sted. De kan have ledsmerter, muskelsmerter, hovedpine, tandpine eller have andre sygdomme. Hunde går ikke rundt og siger av eller piber, når de har smerter. Hvis en hund har smerter, vil den ofte være i stand til at skjule det. I naturen er et dyr der viser smerte et dødt dyr! Smerte kan give sig udslag på forskellig måde, for eksempel: at hunden er stille, at hunden gemmer sig, hunden er irritabel eller at hunden bliver mere aggressiv. Hvis man har mistanke om at hunden har smerter, skal man en tur til dyrlægen og have hunden undersøgt grundigt.

Forsvar af mad og ting

Aggression i forbindelse med ting opstår som regel, fordi man har jaget hunden og ofte råbt og skældt den ud for at tage noget forbudt. Hunden har fået negative oplevelser med ting og mange hunde vil forsvare sig (og tingen) med aggressiv adfærd, fordi det er det de har lært af mennesket. Man skal aldrig jage hunde der har hugget ting! I stedet skal man optræde roligt og velafbalanceret og bytte med en lækker godbid.
En del hunde udvikler madforsvar. Det kan blive et ganske alvorligt problem. Madforsvar kan starte allerede hos opdrætteren hvis hvalpene bliver fodret i samme skål og skal kæmpe for at får mad. Opdrættere bør fodre hvalpe i hver deres madskål for at forebygge madforsvar.
Aggression ved madskålen skabes dog ofte når ejeren vil ”træne” hunden: ”Man skal kunne tage madskålen fra hunden”. Når man gentagne gange tager en fyldt madskål fra en hund, vil den ret hurtigt blive sur (det ville du også selv blive!). Når hunden bliver sur og knurrer eller snapper, får den skæld ud. Der skabes med andre ord en voldsomt ubehagelig situation omkring maden.
Da det er ret praktisk, at man kan tage noget fra hunden, bør man selvfølgelig træne hvalpen i det. Det kan f.eks. gøres på følgende måder:
Når hunden spiser, går man forbi og kaster noget lækkert ned i skålen.
Hvis man absolut vil tage madskålen, giver man hunden en super godbid i stedet og sætter straks madskålen ned igen. Man kan også ind imellem holde madskålen eller kødbenet, mens hunden spiser. Man bør altid sørge for, at hunden synes det er positivt at spise.

Hormoner

Hormoner kan også spille en rolle, når der er tale om aggression. Hankøns individer er mere aggressive end hunkøn, det skyldes det hanligekønshormon testosteron. Indenfor en del racer ”belønnes” hanhunde derhar meget maskulin udstråling på udstillinger, og derved risikerer vi at individer med lettere tendens til aggressiv adfærd foretrækkes i avlen.
Mange griber til kastration som løsning på enhver form for aggression.
Det er bestemt ikke altid løsningen! Ønsker man at afprøve virkningen af en evt. kastration indvirkning på aggressionsproblemet, kan man i samråd med dyrlægen behandle hunden ved en medicinsk kastration,dvs. hormonbehandling, der hindrer testosteronens virkning i længeretid. Man kan så se om hunden ændrer adfærd og vurdere om en endelig kirurgisk kastration er løsningen på problemet. I perioden med hormon-behandling, kan man endvidere prøve, om en målrettet træning mod aggression kan ændre hundens adfærd.

Fru Jensen og Fido

En løsning kunne være: Fido er usikker og bange, når der kommer andre hunde. Fru Jensen skal først og fremmest lære selv at være rolig og velafbalanceret. Hun skal lære hunden sit, dæk eller øjenkontakt og hun skal have masser af lækre godbidder med på gåturene.
Der er en gylden regel for hunde:det hunden kigger påtænker den på!
Derfor skal der trænes afledning. Det vil sige, at Fido skal lære at fokusere på noget andet end andre hunde. I dette tilfælde skal han lære, at fokusere på fru Jensen og hendes super duper godbidder.
Man starter altid træningen på en afstand, hvor Fido endnu ikke reagerer særlig meget på den anden hund.
Fido får en sit eller kontakt kommando og en belønning. Det er en stor fordel, hvis man kan få Fido til at vende ryggen til den anden hund. Hvis Fido ikke kan koncentrere sig, må fru Jensen og Fido gå lidt længerevæk og træne.
Efterhånden som Fido slapper mere af, kan de rykke tættere på den anden hund. Hvis Fido begynder at reagere negativt fjerner de sig igen o.s.v.
Husk, at fru Jensen intet  opnår ved at være aggressiv og herse med Fido. Det hele skal foregå roligt og velafbalanceret. Det kan tage lang tidat ændre dårlige vaner. Det kan være nødvendigt i en periode, at gå over på det andet fortov eller vende om på gåture, hvis man møder en hund.
Kvik–fix løsninger findes ikke. Det ser så nemt ud på tv, når de løser aggressionsproblemer, men i virkeligheden går der ofte meget lang tid,når vaner skal ændres.

Inspireret af weekend kursus med Kerstin Malm afholdt af forlaget Tro-fast d. 24.–25. september 2011 på Blommenslyst kro